Det første, det største og det mest berømte
Det første: Ægte tæpper som vi kender dem i dag har eksisteret i mange år. Åbningen af Egyptiske gravkamre afslørede blandt andet tæppevævere malet på væggenen, så allerede 2.000 år f.Kr. var teknikkerne kendt. Verdens ældste tæppe, Pazyryk-tæppet, blev fundet på et bjerg i Sibirien. Tæppet var blevet viklet om en fortidig hersker i forbindelse med en begravelsesceremoni, og fanget under flere lag af is og sne lykkedes det at bevare tæppet. Pazyryk-tæppet kan spores tilbage til år 500 f.Kr.
Det største: Verdens største tæppe kan i dag findes i Azam moskeen i Muscat, hovedstaden i Oman. Tæppet måler hele 4343 m2 og vejer 22 ton. Tæppet er blevet bestilt af kongen i Oman netop tiltænkt Azam moskeen, og det har taget 550 mand tre år at knytte. Tæppet er sat sammen af 48 store tæpper til verdens største tæppe.
Det mest berømte: Et af de mest berømte og mest historiske tæpper er Ardebil-tæppet. TæppEt måler 530 x 1150 cm og inderholder ca. 32 millioner knytninger. Det siges at fem af persiens dygtigste vævere må have arbejde på tæppet i omkring 3 år og er dateret til at være fra 1545. Tæppets mønster er bygget op af en blå grund dækket af blomster, blomsterranker og blade. I midten af tæppet findes en medaillon med gul grundfarve. Man kalder tæppet Ardebil da Ismails søn, Shah Tahmasp beordrede at det skulle væves til ære for Sheiken Safi-ed-Dins begravelse, i Ardebil-muskéen og har derfra fået sit kaldenavn.
Ardebil-tæppet ses på billedet til højre i glasmontren på museet.
Fremstilling af ægte tæpper
En del forarbejde ligger forud for fremstillingen af tæppet. Der skal oftest findes investorer, ulden skal spindes og indfarves og mønsteret skal indtegnes på millimeterpapir, så knytter præcist kan se hvor han/hun står, i processen. I nogle tilfælde læser en mester mønsteret op på en livlig, rytmisk eller sjov måde for knytterne, der følger instrukser om farver og knuder. På denne måde kan der fremstilles flere udgaver af samme tæppe på en gang.
Uld, bomuld og silke er grundstenene i alle tæpper og udgør de klassiske materialer i fremstilling af både de knyttede og vævede tæpper. Typisk anvendes bomuld til kædetråd og skudtråd. Kædetråden går på langs af tæppet, og skudtråden holder knuderne på plads så mønsteret bliver lige og tæppet bliver tættere. Luven som tæppets motiv og mønster udgøres af er oftest uld, men også silke. Blandingen af uld og silke forekommer også ofte. Silke kan endvidere bruges til dekoration af tæppet. Guld og sølv, altså metalliske tråde, bruges kun til bestillingsarbejde for fx kongelige.
Navngivning af ægte tæpper
Tæppets oprindelse er afgørende i navngivningen af ægte tæpper. Oftest navngives et tæppe ud fra oprindelsesbyen hvor tæppet er knyttet i. De respektive tæppebyer har hver deres kendetegn og traditioner forbundet med fremstilling af tæpper, og derfor kan enkelte motiver på tæppet nemt afsløre dets oprindelse. Blandt de mest kendte tæppebyer og områder i Iran kan nævnes Tabriz, Isfahan, Bidjar, Senne, Mashad, Nain, Kashan og Kerman.
Et tæppe fra Tabriz af familien Tabatabi navngives et Tabriz Tabatabai, eventuelt efterfulgt af et mål. Fx. Zaronim er Standardmål for tæpper fra Tabliz er 150×100 cm, hvorimod et tæppe med samme motiv fra Bidjar typisk vil blive fremstillet i målenen 170×110 cm.
Endelig navngives tæpper i enkelte tilfælde også efter den periode, hvor de stammer fra. Som oftest nævnes:
– Safavid: 1600-tallet. Kong Shah Abbas motiver ses på mange tæpper, og er den dag i dag til stor inspiration for tæppeknyttere.- Pahlavi: 1920-1978: tæppefremstillingen fik en reformation, idet kontrol med materialer og farver blev skærpet.
Mønster, knuder og vurdering
Irans regerende konge fra 1588-1629 Shah Abbas berigede tæppeknytterne med en lang række symboler og mønstre. Det er gennemgående rosetter, blomster palmetter og medaljoner, altså klassiske og tidsløse motiver. Jagtmotiver, figurale motiver samt motiver der er spejlvendt langs tæppet er også blandt de mest anvendte.
I fremstilling af håndknyttede tæpper skelner man mellem tyrkisk eller persisk knude, hvor den tyrkiske knude i korte træk kendes ved at man bøjer luven langs skudtråden, og samler skudtrådene på samme side. En persisk knude kan man spotte ved at skubbe luven lidt fra hinanden. Kan man se kædetråden, er der tale om en persisk knude. Når man er på jagt efter et ægte tæppe af god kvalitet, er det en god ide at vende tæppet om for at danne sig et indtryk af kvaliteten. Luven kan ikke afsløre om tæppet er slidt på undersiden, lappet eller repareret – det kan bagsiden til gengæld. Desuden er det fornuftigt at spørge sin tæppehandler om indfarvningen. Indfarvning med organiske farver giver et flottere og mere holdbart resultat, og giver derfor et mere kostbart tæppe. Endvidere er klipning og vask også en afgørende faktor for tæppets levetid og dermed også værdi. Klorvask får farverne til at falme hurtigere, og gør ulden tør. Er farverne derimod blevet i sollys har det ingen indvirken på tæppets kvalitet.